top of page

Michael Strunge ON THE DEATH OF SARTRE & 1982 LEBANON WAR (1980/1982)

Two new translations: SPONTANE LINIER (1980) and VINTERVENTEN (1982)

(Copenhagen autonomist takes a break from defending Ryesgede 58. photo credit unknown)


SPONTANEOUS LINES

on the death of Jean-Paul Sartre


"The sky" has always been

somewhere in the mind, the imagination

In the dreams, the collective.

Without god.

All of life is a dazzling, explanatory struggle

to live out the sky

on the ground.

All death is just nothing.

You cannot think of it.

Death is not in the sky.

Nowhere in the mind etc.

Death surrounds life as nothing the universe

and gives it reality and meaning, perspective.


I do not want to be controlled

by the flies riding money owners

by the hypocritical inheritance of closed doors through generations

by systems of closed-off walls

by the unclean hands of others and the rules of decency.

I don’t play roles.

I only throw a fit,

fit myself in

… the midst of the clamour of insulated metalanimals

and the sweetened coffeebeans of the Pharisees.

I do not play music, make no noise

I'm trying to turn s o u n d

into a change of people, the world…

We special chameleons

who c h o o s e our colours.

I want to be black.

… Sing an electric blues

for the century’s truest rejects

of the truth for all.

While I wait anyway

on a new people rising through all the sexes

—of all of us condemned

to freedom!


SPONTANE LINIER

ved Jean-Paul Sartre død


>>Himlen<< har altid været

et sted i sindet, fantasien

I drømmene, de fælles.

Uden gud.

Hele livet er en blændende, forklarende kamp

for at leve himlen ud

på jorden.

Hele døden er blot ingenting.

Du kan ikke tænke på den.

Døden er ikke i himlen

Intetsteds i sindet etc.

Døden omgiver livet, som intet universet

og giver realitet og mening, perspektiv.


Jeg vil ikke styres

af de fluebesætte penges ejere

af den hykleriske arv af lukkede døre gennem generationer

af systemer af sluttet af mure

af andres urene hænder og roller af anstændighed.

Jeg spiller ikke roller.

Jeg skaber mig kun,

skabet mig selv

… midt i larmen fra metaldyrenes isolation

og småfarisæerenes forsødede kaffebønner.

Jeg spiller ikke musik, laver ikke støj

Jeg prøver at slå til l y d

for en forandring af mennesket, verden …

Vi særlige kamæleoner

der v æ l g e r vore farver.

Jeg vil være sort.

… Synge en elektriske blues

for århundredets sandeste afviser

af sandheden for alle.

Mens jeg alligevel venter

på en ny folke-rejsning af alle køn

—af alle os fordømte

Til friheden!


(Aktuelt, 20. 4. 1980)



VINTERVENTEN


Når israelerne har forladt Libanon

med samt deres eneret til Gud

og hans øje hænger lavt på himlen her…

Når palæstinenserne har fået deres land

og sneen lyser båt

i de tidlige timer her

og PLOerne er blevet arbejdsløse…


Da er jeg klar

til hverdag igen

og nappes i kinden

af frosten og min pige.

Så er jeg rede

For varme sammenrend

og krystalklare himle

af helingens is,

Copyright Den Gud

Der Suser I Træerne

Og Driver Vores Byer.


Ørken, ørken

jeg dækker dit sand med min krop

og holder på fugten

hvor jøderne og palæstinenserne

skal finde deres oaser og lukke de sorte kilder

til gengæld for solceller og sus.


(Politiken, 30.7.1982)



WINTER WAITING


Once the Israelis have left Lebanon

along with their exclusive right to God

and his eye hangs low in the sky here …

Once the Palestinians have got their land

and the snow lights up blue

in the early hours here

and the PLOers have become unemployed…


Then I'm ready

for weekdays again

and to be nipped in the cheek

by the frost and my girl.

So I'm ready

for warm confluence

and crystal-clear skies

of healing ice,

Copyright The God

That Rushes Through The Pines

And Drives Our Cities.


Desert, desert

I cover your sand with my body

and hold on to moisture

where the Jews and the Palestinians

must find their oases and close the black springs

in return for solarcells and rushes.



(Michael Strunge, 1981. Photo credit: Heine Pedersen)


Comments


bottom of page